Tætning af Gothia Towers' udendørs pool
Gothia Towers er Göteborgs største hotel med 1200 værelser, der er fordelt på tre tårne. Udvendigt på midtertårnets 18. etage finder man en frithængende glaspool kaldet Champagnepoolen. Denne eksklusive pool er en del af hotellets spa-afdeling, og Ebeco blev kontaktet for at finde en løsning på et vanskeligt problem for at opretholde badegæsternes sikkerhed.
Foto: Svenska Mässan Gothia Towers. Fotograf: Per Pixel
Den eksklusive spapools fuger og lister skulle renoveres, hvilket var forbundet med særlige udfordringer: På poolens fugninger er der fastlimet en beskyttelsesplade, og man var bekymret for, at pladen skulle ændre form, når udetemperaturen blev lavere, og at fugningen dermed kunne hærde i forkert position. Endvidere var man bekymret for, at poolvandet, der skal holde en temperatur på 33 C°, kunne udvide pladen og stresse fugningen og på sigt forårsage utæthed. Vi blev kontaktet af Stig Olofssons El, for at vi kunne løse disse udfordringer i fællesskab.
Selvregulerende kabler løste problemet
Løsningen, vi leverede, var selvregulerende varmekabler af typen ELSR-H-45-BOT i en række forskellige længder og med monterede koldkabler. Vi leverede i alt 180 m kabler, der styres med BHS-Central. Takket være varmekablernes funktion kunne beskyttelsespladen holde en jævn temperatur ved omfugningen og fjerne risikoen for, at pladen skulle ændre position og form.
Den største udfordring med renoveringen var, at alle poolens fugninger skulle holde den samme temperatur under hærdningen, hvilket lykkedes, og spagæsterne kan nu fortsat bade og nyde udsigten over Göteborg.
Anvendte produkter
ELSR-H
Selvregulerende varmekabel
- Frostsikring og varmholdelse
- Effektområde 10-75 W/m
- Bredt anvendelsesområde
-
120 °C
-
210 °C
-
EX
Fordelingscentral
Indbygget termostatstyring
- Til betonhærdningskabler
- Midlertidige frostsikringsløsninger, skurvogne m.m.
-
Stik
Samarbejdspartnere
Gothia Towers
Gothia Towers ligger i det centrale Göteborg og har 1200 hotelværelser, konferencefaciliteter, barer og restauranter fordelt på tre tårne.
Stig Olofssons El
Virksomheden blev grundlagt i 1978 og er en elinstallatørvirksomhed med stor erfaring inden for el- og svagstrømsinstallationer samt service.