Garantibetingelser

Vi har tre forskellige niveauer af vores udvidede garantier, alt afhængigt af hvilken kategori dit produkt tilhører. Du kan også finde dit produkt i hovedmenuen og se, hvilke garantibetingelser der gælder. For produkter, der ikke er nævnt nedenfor, gælder de almindelige leveringsbetingelser.

Garantisymboler

Betingelser for gulvvarmeprodukter

Ebeco AB yder 12 års garanti for materialefejl på varmekabler/-folie inklusive medfølgende tilbehør og isoleringsplader i Cable Kit, Cableflex, Thermoflex Kit, Thermoflex, Foil Kit, Foil 230 V, i det efterfølgende kaldet "produkterne".

Hvis der skulle opstå materialefejl på produkterne i garantiperioden, forpligter Ebeco AB sig til at reparere eller udskifte produkterne uden omkostninger for køber. Ebeco AB forpligter sig også til at tilbageføre gulvet til dets oprindelige stand efter gennemførelse af reparationen eller udskiftningen. For at det er muligt at udbedre fejlen, skal køber have gemt eller kunne fremskaffe 1 m² af det eksisterende gulvmateriale. 

Ebeco AB yder 5 års produktgaranti på den medfølgende termostat.

Garantien er kun gældende, såfremt installationen af produkterne er udført af en autoriseret elinstallatør i henhold til gældende forskrifter og i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der er udarbejdet af Ebeco. Desuden skal et af følgende krav være opfyldt:

A) Installationen er udført ved hjælp af og dokumenteret i Ebecos tjeneste Garantera.

Eller

B) Garantibevis og testprotokol, som begge findes i monteringsvejledningen, er fuldstændigt udfyldt og er sammen med materialespecifikationen eller fakturaen underskrevet af den elinstallatør, der har udført installationen. Desuden skal der være fotos, som viser alle produkterne efter lægning, men inden overdækning, eller et detaljeret diagram over produkternes endeafslutninger og samlinger samt gulvfølerens nøjagtige placering.

Garantien gælder ikke for installationer, der er udført af en ikke-autoriseret elinstallatør, eller hvis en ikke-autoriseret elinstallatør har foretaget ændringer eller reparationer. Garantien gælder heller ikke, hvis fejlen er opstået som følge af brug af forkert materiale og gulvkonstruktion eller som følge af en monteringsfejl. Den dækker heller ikke skader forårsaget af hærværk, brand, lynnedslag, vandskade, uagtsomhed, unormal brug eller skader opstået som følge af en ulykke.

Hvis garantien skal gøres gældende, gælder følgende: Ebeco AB skal underrettes, inden der træffes foranstaltninger. Desuden skal garantibevis med tilhørende faktura på installationen eller materialespecifikation samt udfyldt og underskrevet testprotokol fremvises.

Forlæng garantiperioden til 25 år med Garantera

I Ebecos digitale tjeneste Garantera dokumenteres alle varmekabelinstallationer på en enkel, sikker og struktureret måde. En installation, der er udført ved hjælp af Garantera, får automatisk en forlænget garanti på 25 år for materialefejl. Den udvidede garanti gælder kun under forudsætning af, at produktet er installeret sammen med en egnet styring, og arbejdet er udført af en autoriseret elinstallatør.

Fra Garantera sendes et digitalt garantibevis via e-mail til brugeren, som derefter er ansvarlig for at opbevare og kunne fremvise dette bevis i tilfælde af et eventuelt garantikrav.

For termostaten gælder fortsat 5 års produktgaranti.

10 års garanti

Betingelser for tag-, jord- og frostsikringsprodukter

Ebeco AB yder 10 års produktgaranti for materialefejl på produkter og tilbehør leveret af Ebeco, i det efterfølgende kaldet "produkterne". Hvis der skulle opstå materialefejl på produkterne i garantiperioden, forpligter Ebeco AB sig til at reparere eller tilbyde erstatningsprodukter uden omkostninger for køber.

Ebeco AB yder 5 års produktgaranti på den medfølgende styring.

Garantien er kun gældende, såfremt installationen er udført af en autoriseret elinstallatør i henhold til gældende forskrifter og i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der er udarbejdet af Ebeco. Garantibevis inklusive testprotokol skal være fuldstændigt udfyldt og skal sammen med materialespecifikationen være underskrevet af den elinstallatør, der har udført installationen. Varmekabelanlægget skal også dokumenteres med foto, diagram eller tegning, som viser installationen inden overdækning.

Garantien gælder ikke for installationer, der er udført af en ikke-autoriseret elinstallatør, eller hvis en ikke-autoriseret elinstallatør har foretaget ændringer eller reparationer. Garantien gælder heller ikke, hvis fejlen er opstået som følge af brug af forkert materiale og konstruktion eller som følge af en monteringsfejl. Den dækker heller ikke skader forårsaget af hærværk, brand, lynnedslag, vandskade, uagtsomhed, unormal brug eller skader opstået som følge af en ulykke. 

I tilfælde af, at der opstår en materialefejl, som er omfattet af garantien, skal Ebeco underrettes herom, inden der træffes foranstaltninger.

Hvis garantien skal gøres gældende, skal garantibevis med tilhørende faktura samt udfyldt og underskrevet testprotokol fremvises.

5 års garanti

Betingelser for styring

Ebeco AB yder 5 års produktgaranti for materialefejl på produkter leveret af Ebeco, i det efterfølgende kaldet "produktet". Garantien er kun gældende, såfremt installationen af produktet er udført af en autoriseret elinstallatør i henhold til gældende forskrifter og i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der er udarbejdet af Ebeco. 

Garantien gælder ikke for installationer, der er udført af en ikke-autoriseret elinstallatør, eller hvis en ikke-autoriseret elinstallatør har foretaget ændringer eller reparationer. Garantien gælder heller ikke, hvis fejlen er opstået som følge af en monteringsfejl. Den dækker heller ikke skader forårsaget af hærværk, brand, lynnedslag, vandskade, uagtsomhed, unormal brug eller skader opstået som følge af en ulykke. 

I tilfælde af, at der opstår en materialefejl, som er omfattet af garantien, skal Ebeco underrettes herom, inden der træffes foranstaltninger.

Hvis garantien skal gøres gældende, skal garantibevis med tilhørende faktura fremvises.