Layer 1
Referenceprojekter

Frostikring til Serneke Arena – Skidome

I løbet af sommeren blev Ebeco kontaktet af byggekoncernen Serneke med en forespørgsel vedrørende det indendørs skianlæg Skidome i Göteborg. Anlægget var midlertidigt lukket på grund af vedligeholdelsesarbejde, og de havde nu brug for hjælp til etablere frostsikring under isoleringen i bundpladen. En udfordring vi gerne tog imod!

Guide Skidome

Årsagen til, at Skidome har været tvunget til at lukke midlertidigt, var en såkaldt frosthævning. Denne medførte, at en del af bygningen hævede sig, og der opstod også en hældning i gulvet og mindre sprækker. 

I virksomhedens nyhedsbrev beskriver Charlotte Sandberg Oberdorfer, der er ejendomsudviklingschef på Serneke, baggrunden for problemerne:

- Det var en kombination af årsager, der gjorde, at vi fik en frosthævning. En grundlæggende årsag var, at dræningen ikke har fungeret optimalt med den konsekvens, at vandet er blevet stående i det drænende makadamlag og i visse perioder er steget op mod skihallens kolde bundplade. Dette har i årenes løb opbygget et islag i jorden under huset. Dette resulterede igen i frosthævning, fordi frosset vand fylder mere end i flydende form. Efter vores tiltag er stigningen gået tilbage.

Ebecos opgave var således at forebygge yderligere frosthævning i fremtiden ved at etablere frostsikring under isoleringen. Vi leverede i alt 7500 m varmekabler til projektet, hvor bl.a. Multiflex 20blev installeret. Varmekablet dækkede en flade på over 2000 m² med c/c 20 cm, der blev lagt direkte på betonpladen og derefter sand, isolering og kølesløjfer. Hele systemet styres af termostaten EB-Therm 800, som er monteret i specialbestilte apparatskabe for at klare det særlige klima i Skidome. Skihallen holder en temperatur på omkring -5 grader året rundt.

På trods af ferieperioder kunne vi i et godt samarbejde med professionelle elektrikere fra Elcenter i Göteborg levere og installere materialet på under tre uger.

I oktober slog Skidome igen dørene op for interesserede skiløbere!

Samarbejdspartnere

Elcenter

Elcenter

Elcenter blev grundlagt i 1992 og arbejder med alt fra intelligente hjem, industri, solceller, opladning af elbiler til elsyn. Virksomheden findes i både Göteborg og Borås.

elcenter.se

Skidome logo

Skidome

Skidome er et indendørs skianlæg i Göteborg beliggende i Prioritet Serneke Arena.

skidome.ski

Serneke logo

Serneke

Serneke er en af Sveriges største byggekoncerner og leverandør af totalløsninger inden for entrepriser og projektudvikling.

serneke.se