Hvad er elektrisk gulvvarme?
Hvordan fungerer elektrisk gulvvarme egentlig? Hvornår er det egnet, og hvor sikkert er det? Her gennemgår vi nogle ting, der er vigtige at være opmærksom på, når du skal vælge et gulvvarmeanlæg til netop din bolig.

Sådan fungerer det
Ebecos gulvvarme bygger på direkte virkende elektrisk varme via varmekabel, som normalt dækker hele den fri gulvoverflade. Oven på gulvvarmekablerne spartles et tyndt lag for at få en jævn flade, og oven på den lægges gulvet. I visse tilfælde indstøbes varmekablet i beton. For at få et energieffektivt system skal der altid lægges en isoleringsplade under varmekablet. Temperaturen styres pr. rum med en termostat, der sidder på væggen.
Et elektrisk gulvvarmesystem er et komplet varmesystem. Der kræves ingen supplerende varmekilder i rum, hvor det installeres. Elektrisk gulvvarme egner sig ekstra godt ved renoverings- og tilbygningsprojekter. Det er relativt hurtigt og billigt at installere sammenlignet med mange andre varmesystemer, der kræver større indgreb.
Valg af elektrisk eller vandbåren gulvvarme
Ebecos gulvvarmesystemer bygger altså på direkte virkende elbåren varme, men der findes også vandbåren gulvvarme. Et ofte stillet spørgsmål er, hvilket system man skal vælge: et med elektrisk varmekabel eller et vandbårent system med rør? Det afhænger naturligvis af forholdene i netop din bolig, og hvilke krav du har til gulvvarmeanlægget. Vær opmærksom på dette, før du beslutter, hvilket system der passer dig bedst.
Lav byggehøjde
Hvis du har krav til lav byggehøjde, er elektrisk gulvvarme et godt alternativ. Sammenlignet med vandbåren gulvvarme er byggehøjden ofte lav, hvilket er en stor fordel, når du renoverer. Vores gulvvarmekabel har en byggehøjde på kun 4 mm, og folien er på 3,5-6,5 mm med isolering.
Vores gulvvarme
Cable Kit 500
Gulvvarmesæt med varmekabel og termostat
- Gulvvarme til klinkegulve, naturstensgulve og plastgulve
- Gulvvarme til både vådrum og tørre rum
- Placeres i afretningsmasse
-
Kabel
-
80-160 W/m²
-
EB-Therm 500
Cable Kit 200
Gulvvarmesæt med varmekabel og termostat
- Gulvvarme til klinkegulve, naturstensgulve og plastgulve
- Gulvvarme til både vådrum og tørre rum
- Placeres i afretningsmasse
-
Kabel
-
80-160 W/m²
-
EB-Therm 205
Foil Kit 500
Gulvvarmesæt med varmefolie og termostat
- Gulvvarme til trægulve, laminatgulve og plastgulve
- Gulvvarme alene beregnet til tørre rum
- Lægges på beton, gips- eller spånplader
-
Folie
-
65 W/m²
-
EB-Therm 500
Behagelige gulve året rundt
Elektrisk gulvvarme er et perfekt alternativ, når man gerne vil have et fleksibelt varmesystem. Andre varmesystemer lukkes ofte af i årets varmeste periode. Det betyder f.eks., at klinkegulv i badeværelser og andre rum vil være kolde i sommermånederne.
Med elektrisk gulvvarme kan du vælge, hvilke flader der skal holdes varme og tørre året rundt. Det er også muligt at supplere med elektrisk gulvvarme oven på et vandbårent gulvvarmesystem i rum som badeværelse eller entré. Så kan du nemt skifte til elvarme i sommermånederne.
Driftssikkerhed
Efter mere end 40 års erfaring på markedet har Ebecos kabler en robust konstruktion, der gør dem meget holdbare. Skulle varmekablet mod al forventning gå i stykker, findes der meget rigtig godt udstyr, der kan spore fejlen. Man kan lokalisere fejlen over gulvbelægningen og nøjes med at bryde enkelte klinker op for at reparere kablet.
Og det eneste, der kan ske, hvis systemet skulle gå i stykker, er, at det ikke bliver varmt. Der er ingen risiko for vandlækager eller andre skader på ejendommen. Og det er vigtigt for os, at du føler dig helt tryg ved gulvvarmen fra Ebeco. Derfor tilbyder vi en 12-års basisgaranti med mulighed for forlængelse til 25 år.
Hvad koster elektrisk gulvvarme?
Investeringsomkostningen forbundet med elektrisk gulvvarme er relativt lav sammenlignet med vandbårne systemer. Der findes mange forskellige varianter af vandbårne systemer, og driftsomkostningerne varierer meget mellem dem. Visse systemer har lave driftsomkostninger, men bliver først lønsomme længe efter investeringen. Dette gælder specielt små flader som badeværelse eller entré.
Præcis hvad det koster at installere elektrisk gulvvarme afhænger naturligvis af, hvor stort rummet er, hvilken effekt du ønsker, og hvilke andre krav du har til gulvvarmeanlægget. Du får det bedste svar på spørgsmålet ved at spørge din nærmeste Ebeco-forhandler. Også installatørens arbejde skal inkluderes i prisen.
Driftsomkostninger
Elektrisk gulvvarme er en effektiv varmekilde. Virkningsgraden er høj, og CO2-udledningen er lav. Elektrisk gulvvarme installeres i overfladen, hvilket giver et hurtigt system, fordi luften i rummet hurtigt bliver varm. Med et hurtigt system og god styring kan man bedre håndtere supplerende eksterne varmekilder som f.eks. solstråling samt andet elektrisk udstyr i boligen.
Et hurtigt system med optimal styring er et energieffektivt system. Med vores Energy Saver-produkter får du et optimalt, hurtigt system, der kun bruges, når der rent faktisk er behov for det. Kombineret med en aftale om grøn strøm får du en ren varmekilde med minimal miljøpåvirkning.
Fordele ved gulvvarme
Med elektrisk gulvvarme får du en varmekilde, der fordeler varmen effektivt. Det er varmest ved gulvet og et par grader køligere i hovedhøjde, præcis som vi mennesker har det bedst med.
Sammenlignet med radiatorer er gulvvarmen ikke synlig, og du kan indrette helt frit uden at skulle tænke på, om du blokerer din varmekilde. Desuden får du et bedre indeklima, da færre støvpartikler hvirvler rundt, hvilket især er vigtigt for personer med allergi. Tørre gulve danner heller ikke grobund for vækst af mider og andre allergifremkaldende organismer.
Med gulvvarme får du hurtigt tørre gulve, hvilket er praktisk både i entréen og på badeværelset.
Hvem må lægge elektrisk gulvvarme?
Elektrisk gulvvarme er et stærkstrømsanlæg, der ifølge bestemmelser om elsikkerhed, herunder det svenske Elsäkkerhetsverkets bestemmelser, skal lægges og tilsluttes af en autoriseret installatør. Som privatperson kan du selv indkøbe gulvvarmen, mens installationen skal udføres af installatøren.