

Betingelser for tag-, jord- og frostsikringsprodukter
Ebeco AB yder 10 års produktgaranti for materialefejl på produkter og tilbehør leveret af Ebeco, i det efterfølgende kaldet "produkterne". Hvis der skulle opstå materialefejl på produkterne i garantiperioden, forpligter Ebeco AB sig til at reparere eller tilbyde erstatningsprodukter uden omkostninger for køber.
Ebeco AB yder 5 års produktgaranti på den medfølgende styring.
Garantien er kun gældende, såfremt installationen er udført af en autoriseret elinstallatør i henhold til gældende forskrifter og i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der er udarbejdet af Ebeco. Garantibevis inklusive testprotokol skal være fuldstændigt udfyldt og skal sammen med materialespecifikationen være underskrevet af den elinstallatør, der har udført installationen. Varmekabelanlægget skal også dokumenteres med foto, diagram eller tegning, som viser installationen inden overdækning.
Garantien gælder ikke for installationer, der er udført af en ikke-autoriseret elinstallatør, eller hvis en ikke-autoriseret elinstallatør har foretaget ændringer eller reparationer. Garantien gælder heller ikke, hvis fejlen er opstået som følge af brug af forkert materiale og konstruktion eller som følge af en monteringsfejl. Den dækker heller ikke skader forårsaget af hærværk, brand, lynnedslag, vandskade, uagtsomhed, unormal brug eller skader opstået som følge af en ulykke.
I tilfælde af, at der opstår en materialefejl, som er omfattet af garantien, skal Ebeco underrettes herom, inden der træffes foranstaltninger.
Hvis garantien skal gøres gældende, skal garantibevis med tilhørende faktura samt udfyldt og underskrevet testprotokol fremvises.